{"id":25889,"date":"2020-08-18T07:02:35","date_gmt":"2020-08-18T05:02:35","guid":{"rendered":"https:\/\/stufvenas.se\/restaurang\/julbord-ved-kalmarsund\/julemaden-historie\/"},"modified":"2026-06-18T11:19:44","modified_gmt":"2026-06-18T09:19:44","slug":"julemaden-historie","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.stufvenas.se\/da\/restaurang\/julbord-ved-kalmarsund\/julemaden-historie\/","title":{"rendered":"Julemadens historie"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Klassisk julebord p\u00e5 Stufven\u00e4s G\u00e6stgiveri<\/h1>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Julemadens historie<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Julemadens historie<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

P\u00e5 Stufven\u00e4s G\u00e6stgiveris klassiske og smagfulde julebord fors\u00f8ger vi at bevare de sm\u00e5landske og traditionelle julebordsretter. Nogle af retterne har aner langt tilbage i tiden, men der er ogs\u00e5 dem, der har en mere moderne historie. <\/strong><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Vi har skabt to forskellige kvalitetsm\u00e6rkninger, for at du som g\u00e6st skal f\u00e5 den bedste m\u00e5ltidsoplevelse hos os.<\/p>

Lad dig vel smage!<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Made by Stufven\u00e4s er vores egen kvalitetsm\u00e6rkning, som viser, hvilken mad der er tilberedt fra bunden af n\u00f8je udvalgte r\u00e5varer i vores k\u00f8kken af vores dygtige k\u00f8kkenteam.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Close by Stufven\u00e4s er vores kvalitetsm\u00e6rkning af rigtig gode og n\u00f8je udvalgte lokalproducerede produkter og r\u00e5varer.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Julebr\u00f8det<\/strong><\/h3>

Julebr\u00f8det adskilte sig markant fra det br\u00f8d, man spiste til hverdag. Frem for alt ved at det blev bagt som formbr\u00f8d. Desuden blev der brugt v\u00f8rter til dejv\u00e6ske, og havde man det rigtig godt stillet, puttede man t\u00f8rrede frugter som \u00e6ble, figen og rosiner i. Br\u00f8det blev ogs\u00e5 smagt til med sirup, nellike, kanel og kardemomme. <\/p>

Dyp i gryden<\/strong><\/h3>

Nedt\u00e6llingen til jul kaldes dagen f\u00f8r dyp-dagen. Under juleforberedelserne var det praktisk i al hast at dyppe lidt br\u00f8d i skinkesp\u00e6det fra juleskinken, som ofte stod p\u00e5 komfuret. Oprindeligt er dyp i gryden ikke en typisk juleret, men noget man var n\u00f8dt til at g\u00f8re for at bl\u00f8dg\u00f8re gammelt, h\u00e5rdt br\u00f8d, s\u00e5 det kunne spises. N\u00e6sten som nutidens fondue. <\/p>

Gr\u00f8d<\/strong><\/h3>

Julegr\u00f8d var praktisk festmad, n\u00e5r familien skulle spise sammen. Gr\u00f8d var ikke kun en hovedret til jul, men ogs\u00e5 ved h\u00f8st- og sl\u00e5ttegilder. Men f\u00f8r i tiden spiste man ikke risengr\u00f8d, men byggr\u00f8d. <\/p>

Sild og str\u00f8mming i lage<\/strong><\/h3>

Vores tids sild i lage stammer fra den saltede sild, man spiste til hverdag f\u00f8r i tiden. Salt str\u00f8mming stod p\u00e5 middagsbordet n\u00e6sten hver dag i de sm\u00e5landske landsbyer f\u00f8r i tiden. Det spiste man betydeligt oftere end k\u00f8d. S\u00e5 en udslidt hverdagsret er ved hj\u00e6lp af krydderier, sauce og forskellige smagsgivere blevet forvandlet til en delikatesse i vores tid. <\/p>

Juledrikke<\/strong><\/h3>

Den \u00e6ldste skandinaviske betegnelse for julefejringen var at “drikke jul”. Jule\u00f8llet skulle v\u00e6re af bedste kvalitet. Som en forl\u00f8ber for vores tids julebordsspisning p\u00e5 restaurant kan man se landsbyb\u00f8ndernes f\u00f8rjulefest, hvor man gik rundt p\u00e5 g\u00e5rdene og smagte p\u00e5 hinandens jule\u00f8l. Siden hjemmebrygningen oph\u00f8rte, er der opst\u00e5et forskellige blandingsdrikke som mumme. Den mest kendte og elskede er Julmusten, som blev lanceret i 1910. <\/p>

Gl\u00f8gg har eksisteret siden middelalderen og blev skabt, fordi man var n\u00f8dt til at krydre vinen for at d\u00e6kke over dens d\u00e5rlige kvalitet. Derefter varmede man den for at dr\u00e6be skimmel og andet. Men det er f\u00f8rst i slutningen af 1800-tallet, at den n\u00e6vnes som en speciel juledrik. Nu om dage er gl\u00f8gg en varmende hel\u00e5rsdrik. <\/p>

Julegodter<\/strong><\/h3>

Hasseln\u00f8dder og \u00e6bler har en lang tradition som julegodter i Sm\u00e5land. Eksotiske frugter som figner, dadler, rosiner, udenlandske n\u00f8dder og chokolade- og marcipanfigurer kom til, da kolonialhandelen udviklede sig i 1800-tallet. <\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Juleskinke<\/strong><\/h3>

At vi spiser s\u00e5 meget fl\u00e6skemad til jul skyldes, at man i selvforsyningens tid ikke spiste andet end saltet k\u00f8d resten af \u00e5ret. Men ved efter\u00e5rets storslagtning plejede man at spare en eller et par grise, som blev slagtet lige f\u00f8r jul, og som blev nydt frisk, og det blev anset for en stor delikatesse. Juleskinke h\u00f8rte dog ikke hjemme p\u00e5 julebordet i bondesamfundet. Skinkerne plejede at blive gemt til sommeren og udsk\u00e5ret i mindre stykker. Det meste fl\u00e6sk blev f\u00f8r i tiden kogt, og det fede sp\u00e6d blev f.eks. brugt til dyp i gryden. Juleskinken stammer fra slutningen af 1600-tallet, men blev dengang prim\u00e6rt spist af de h\u00f8jere st\u00e6nder. <\/p>

Janssons Fristelse<\/strong><\/h3>

If\u00f8lge visse kilder er retten blevet tilskrevet operasangeren Per Adolf “Pelle” Janzon i 1800-tallet. Han gjorde sig kendt for at byde p\u00e5 en seksretters menu med \u00f8l, snaps og ansjosgratin, hvilket skulle have givet ophav til navnet Janssons fristelse p\u00e5 denne type gratin. Han skulle have v\u00e6ret inspireret af ansjoskasser med lignende indhold. Dog blev rettens navn ikke almindeligt accepteret f\u00f8r 40 \u00e5r efter Janzons d\u00f8d, et stykke ind i 1900-tallet. <\/p>

K\u00f8dboller<\/strong><\/h3>

Vores mest svenske nationalret. Men k\u00f8dboller findes over hele verden under forskellige navne og i forskellige smagsvarianter. I dag er det mest almindeligt, at vi steger vores k\u00f8dboller, men i 1700- og 1800-tallet blev de kogt som frikadeller. Det er en ret moderne foreteelse at male k\u00f8d til fars. Men rigtig finsk\u00e5ret k\u00f8d til p\u00f8lser og andet er historisk set en almindelig metode til at udnytte alle udsk\u00e6ringsdetaljer og for at lette for menneskers d\u00e5rlige tandhygiejne. <\/p>

Lutefisk<\/strong><\/h3>

Lutefisken, kaldet stokfisk, var en juleret i mange sm\u00e5landske hjem. Frisk fisk var sv\u00e6rt at f\u00e5 fat p\u00e5 om vinteren. F\u00f8r i tiden spiste man lutefisken som t\u00f8rfisk. Man skar tynde skiver, som blev banket for at blive lettere at tygge og dyppet i sm\u00f8r. <\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Kilde: Smagen af \u00f8stlige Sm\u00e5land & \u00d8land, Nationalencyklopedin, Nordiska museet<\/em><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Klassisk julebord p\u00e5 Stufven\u00e4s G\u00e6stgiveri Julemadens historie Julemadens historie P\u00e5 Stufven\u00e4s G\u00e6stgiveris klassiske og smagfulde julebord fors\u00f8ger vi at bevare de sm\u00e5landske og traditionelle julebordsretter. Nogle af retterne har aner langt tilbage i tiden, men der er ogs\u00e5 dem, der har en mere moderne historie. Vi har skabt to forskellige kvalitetsm\u00e6rkninger, for at du som […]<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":25890,"parent":25878,"menu_order":2,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"elementor_header_footer","meta":{"_acf_changed":false,"content-type":"","footnotes":""},"class_list":["post-25889","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.stufvenas.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/25889","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.stufvenas.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.stufvenas.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.stufvenas.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.stufvenas.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=25889"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.stufvenas.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/25889\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":38018,"href":"https:\/\/www.stufvenas.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/25889\/revisions\/38018"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.stufvenas.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/25878"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.stufvenas.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/25890"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.stufvenas.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=25889"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}